print logo

Svære traumer sender danske eks-soldater på gaden

 Hus Forbi - Denmark 28 June 2019

Social isolation og hjemløshed er endestationen for svært traumatiserede danske eks-soldater. Og der er ringe hjælp at hente hos det forsvar, der i sin tid sendte dem til fronten. (1108 Words) - By Simon Ankjærgaard

Share

Hus Forbi

 Danish soldiers conduct a patrol in the southern Iraq city of Basra. REUTERS/Atef Hassan

De har været udsendt til krigszoner verden over med det lille dannebrog syet på uniformsjakken. Efter endt tjeneste vender de tilbage til det civile liv, men traumerne fra de barske oplevelser forbliver ubehandlede, og ganske langsomt smuldrer hverdagslivet for dem. Først ryger kontakten til vennerne, så til familien.  Rudekuverterne forbliver uåbnede i entréen. Fogedens trin kan høres på trappen.

Sådan er situationen for flere hundrede danske mænd, der siden starten af 1990'erne har været udsendt til tjeneste på Balkan og i Afghanistan og Irak. Af de omkring 25.000 danske soldater, der inden for de seneste 20 år blevet sendt af sted til verdens brændpunkter, har op mod 14 procent oplevet psykiske problemer efter endt tjeneste. To procent har eller vil udvikle så svær en grad af posttraumatisk stress, at der er overhængende risiko for, at de ender på gaden.

Det oplever man blandt andet hos fagforeningen Hærens Konstabel- og Korporal Forening (HKKF), hvor tallene fra Livlinen, en akuttelefon for tidligere soldater med ar på sjælen, taler deres tydelige sprog. Der er i øjeblikket 373 verserende sager. I 299 af tilfældene har eks-soldaten forsøgt selvmord. I 189 tilfælde mere end én gang. 286 fortæller, at de har misbrugsproblemer, og 259 er blevet single, efter at de er kommet hjem fra aktiv tjeneste. 68 har mistet kontakten til deres børn.

- Det gælder for denne gruppe svært traumatiserede eks-soldater, at de isolerer sig, afbryder kontakten til omverdenen og til sidst er i fare for at blive smidt på gaden. Den gruppe får ingen hjælp fra forsvaret, og grundlæggende halter Danmark på det område langt bagefter andre krigsførende lande. De traumatiserede og socialt udsatte eks-soldater skal selv sparke en masse døre ind for at få den rigtige støtte, og for netop den gruppe er dét den første og sværeste beslutning, fortæller Flemming Vinther, formand for HKKF.

- Derfor har vi Livlinen, selvom det egentlig ikke er vores opgave som fagforening. For os er det helt banalt et spørgsmål om at kunne sove godt om natten, siger han.

Får et spørgeskema

Når en dansk soldat vender hjem fra aktiv tjeneste, sender forsvaret ham igennem et tremåneders akklimatiseringsforløb, der mentalt skal ruste ham til tiden som civil. Derudover bliver han bedt om at udfylde et spørgeskema et halvt år efter hjemkomsten. Det er der en tredjedel, der ikke gør, og det er netop dem, det er vigtigt at få fat på, lyder det fra HKKF. Det er dem, der risikerer at vende tilbage flere år efter med uoverskuelige psykiske og sociale problemer og et akut behov for hjælp.

- Når vi får disse akutte henvendelser via Livlinen, gælder det om at handle med det samme. Derfor sender vi straks en krisepsykolog af sted. Den mulighed har forsvaret ikke, fordi det er bundet af administrative rammer og regler for korrekt sagsbehandling, siger Flemming Vinther.

- Samtidig gør vi os ikke til dommere over eks-soldaternes situation. Hvis vi får at vide, at de har det skidt, jamen så har de det skidt. Får vi at vide, at det skyldes deres ophold som FN-soldat i Kroatien i 1993, jamen så skyldes det deres ophold i Kroatien i 1993. Det er der ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved. Det gælder om at handle nu og her på deres henvendelse, siger Flemming Vinther.

Balkan-soldaterne strømmer til

Posttraumatisk stress kan ulme hos en tidligere udsendt soldat i årevis, før den bryder ud i lys lue. Derfor er flertallet af henvendelserne til HKKF's Livline fra soldater, der var udsendt til borgerkrigen på Balkan

i 1990'erne. Samme tendens oplever man hos fonden Soldaterlegatet, der blev oprettet for 14 måneder siden med det formål at støtte fysisk og psykisk skadede eks-soldater med alt fra økonomisk rådgivning til psykologhjælp.

- Vi kan se, at jo længere væk i tid den barske oplevelse er, jo større er de sociale og personlige problemer, som eks-soldaterne lider under. Vi har rigtig mange Balkan-soldater, for hvem hverdagen er blevet uoverskuelig. De har opgivet at betale regninger og at holde kontakten til familien. Vi bliver et af deres sidste håb, fortæller Ann-Christina Salquist, der er sekretariatschef ved Soldaterlegatet.

Samme erfaring har man gjort sig hos en anden privat støttefond, Støtte Til Soldater Og Pårørende, meddeler formanden René Dall Qvist Rasmussen.

Tendensen er bekymrende, for hvad sker der om en årrække, når traumerne som en boomerang rammer de hjemvendte Afghanistan- og Irak-soldater?

- Siden vi sendte de første soldater af sted i starten af 1990'erne, har vi fået et bedre system til at håndtere dem. Jeg er moderat optimist og håber, at vi er ved at knække kurven, men jeg er ikke idiot. Der ligger en stor opgave forude. Vi bliver bestemt ikke arbejdsløse, siger Flemming Vinther fra HKKF.

Hvor stor opgaven bliver i fremtiden, vides ikke med sikkerhed, for der er meget lidt viden på området. Selvom Danmark har haft soldater i skudlinjen i to årtier, er det først i år, at et sammenhængende forskningsprojekt under Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er skudt i gang. Og det er bestilt af Soldaterlegatet, ikke af hverken forsvaret eller Folketinget.

- Ideelt set burde SFI's forskning være sat i gang tidligere, men vi er bare glade for, at arbejdet nu er i gang, siger Ann-Christina Salquist.

Projektet skal blandt andet måle, hvordan soldaternes psykiske og fysiske helbred påvirkes af indsatserne ved fronten, og de endelige resultater vil blive præsenteret i 2011.

- Vi har presset på i årevis for at få undersøgt de langsigtede konsekvenser af udsendelserne, så vi kan rette vores arbejde ind på forebyggelse i stedet for brandslukning. Problemet har været, at de krisepsykologer, der har skullet udføre forskningen, har haft travlt med at sagsbehandle, fordi behovet har været så stort, siger HKKF's Flemming Vinther.

Værn om veteranerne

Den store efterspørgsel på krisepsykologer og de foruroligende tal fra blandt andet Livlinen er ikke gået ubemærket hen i det danske Folketing. Senest har Venstre med bred enighed i Folketinget foreslået at etablere et militærmedicinsk center til behandling af soldater med skader på krop og sjæl og oprette en vidensbank.

- Vi skylder soldaterne mere tryghed. Og skal vi yde det allerbedste herhjemme, så er vi nødt til at centralisere eksperthjælpen, siger Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg.

Samtidig er Forsvarsministeriet i gang med at udarbejde en sammenhængende veteranpolitik, der blandt andet skal sikre det stigende antal eks-soldater, hvor 'de psykiske efterreaktioner kan antage permanent karakter'.

- Vi hilser en forbedret veteranpolitik velkommen, fordi det er så vigtigt at få defineret rollerne. Hvilke opgaver har staten, fagforeningerne og de frivillige organisationer? Det skylder vi de unge mænd, der har været af sted for Danmark, og som kommer forkrøblet hjem, siger Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporal Forening.

 

Please credit article as follows:

Originally published by Hus Forbi. © www.streetnewsservice.org

 Other Language Versions

SNS logo
  • Website Design