print logo

Nok er Nok!

 Hus Forbi (Denmark) 15 March 2019

Kan det være rigtigt, at hjemløse dør af kulde her i Danmark? Nej, mente Helene Vindsmark og April Chris og tog sagen i egne hænder. Her er deres dagbogsnotater fra de første tretten dage som sociale entreprenører. Tretten dage, der har lært dem, at selvom der står social- foran titlerne borgmester og minister, så er det ikke ensbetydende med, at borgmesteren og ministeren er klar til at rykke ud med hjælp, når der er brug for den. Til gengæld har de lært, at det er der mange andre helt almindelige danskere, der gerne vil. (2477 Words) - By April Chris and Helene Vindsmark

Share

fredag den 8. januar

April: Jeg vågnede og kiggede ud på sneen. Inden vi var gået i seng i går aftes, havde min datter sagt, at hun var glad for, at hun havde en varm seng at sove i. Jeg kom til at tænke på det, da jeg stod der og kiggede ud ad vinduet, men samtidig kom jeg også i tanke om alle de hjemløse. Dem uden en varm seng.

Hvordan mon de klarede sig i kulden? Jeg er den type kvinde, der gerne vil have svar på mine spørgsmål, så jeg ringede til Socialforvaltningen for at høre, om der var en eller andet form for beredskab.

Det skulle jeg ikke tænke over, svarede de. Jo, det skal jeg, så den næste, jeg ringede til, var

socialborgmester Mikkel Warming. Jeg fik ikke fat i ham, men hans personale gav mig stort set det samme svar som det, jeg havde fået hos Socialforvaltningen. Det skulle jeg ikke bekymre mig om!

Hvad pokker? tænkte jeg. Kan det være rigtigt? Der må da være andre end mig, nogle, der tænker det samme som jeg? SF, selvfølgelig! Det er jo et socialt ansvarligt parti! Så hen efter telefonbogen for at finde nummeret på Christiansborg, men endnu et nedslående svar. Hende, der beskæftigede sig med området, var ude at rejse, så jeg måtte ringe igen, når hun kom tilbage om et par dage. Hov! Stop! Skulle jeg vente? Nej, de hjemløse frøs! Hvis der ikke var andre, der ville, så måtte jeg sgu selv gøre det! Sammen med nogle, jeg kunne regne med. Jeg ringede til Helene!

Helene: Da jeg har talt med April, begynder jeg at tænke over, hvor vi kan indrette et nødherberg, og kommer i tanke om vores lokale kirke Allehelgens Kirke i Ungarnsgade. Både præsten og menighedsrådet er på med det samme. Jeg fortsætter med at ringe rundt til Gud og hver mand, som så igen ringer til andre eller sætter smskæder i gang. Klokken 12:30 får vi en opringning fra Klaus Mygind, skoleinspektøren på Blågård Skole på Nørrebro, han er klar til at åbne skolens gymnastiksal for de hjemløse om aftenen og om natten. Jeg går på Facebook og skriver: 'Spred ordet: Allehelgens Kirke og gymnastiksalen på Blågård Skole åbner for de hjemløse i nat og i morgen nat. Der serveres suppe og noget varmt at drikke'. Et par minutter senere kommenterer April min Facebook-besked og efterlyser frivillige, som vil tage en nattevagt, lave kaffe og te, smøre madder og lave suppe. TV2 News opsnapper beskeden og sætter en streamer på skærmen. Så kommer der for alvor gang i den.

April:Beredskabsstyrelsen sendte lastbiler ud med tæpper, soveposer og underlag og gik i gang med at lave suppe. Frivillige, der ville give en hånd med, begyndte at ringe eller mødte simpelthen op uden for kirken og skolen med tøj og hjemmebagte boller, og de hjemløse strømmede til. Da vi tog hjem sent om aftenen, var der et halvt hundrede hjemløse, der havde taget imod tilbuddet. Akutberedskabet 'En Varm Seng' var i gang. Jeg var hel tom i hovedet, da jeg lagde det på puden, men tænkte alligevel på de mange mennesker, der havde bakket op. Ganske almindelige mennesker fra hele Københavnsområdet, men også pæne borgere fra Nordsjælland. Fælles for dem alle var, at når vi sagde tak for deres hjælp, svarede de: Det manglede da bare! Hvad ligner det at lade folk sove ude i kulden?

 

lørdag den 9. januar

Helene: Der er stadig masser af frivillige, der melder sig. Pressen begynder også at vise interesse, og TV Avisen kommer forbi. Vi er nødt til at få styr på det hele og få det sat i system. Vi skal skaffe penge, så der kan komme mad på bordet. Hvem kan vi få dem fra? Hvem køber ind? En masse praktiske ting, der bare skal på plads.

April: Vi fik kontakt til Martin fra Morgencaféen. Et sted for hjemløse. Han ville gerne hjælpe os. Det betød meget, vi kendte ikke miljøet, og hvad der egentlig var af tilbud. Det gjorde han. Så nu kan vi koncentrere os om at skabe mere opmærksomhed om projektet.

Helene: Nu er vi også på tekst-tv. Det betyder endnu flere henvendelser fra folk, der vil give en hånd med. Det er der også behov for. Vi finder hele tiden ud af nye ting, der skal ordnes, og problemer, der skal løses. Det er learning by doing.

 

søndag den 10. Januar

Helene: Vi lukker ned I Allehelgens Kirke. Der er ikke noget behov på Amager, de fleste trækker ind mod Blågårds Skole og Kristus Kirken. Men her er der til gengæld også tryk på. Pludselig står der en fyr, der siger, han er kok. Han vil gerne være med. I løbet af kort tid er han i gang med at organisere indkøb og de frivillige, der vil hjælpe til i køkkenet. Har slet ikke fået spurgt mere til, hvem han egentlig er. Ved kun, at han hedder Poul og uden sved på panden serverer mad for over hundrede hjemløse.

 

mandag den 11. januar

April: Line Fedders ringede. Hun har været med fra starten og var gået I gang med at undersøge mulighederne i Aalborg. Nu havde hun både fundet et sted og frivillige.

Helene: Berlingske Tidende bringer mit læserbrev: Hvorfor skal private sørge for de hjemløse? Jeg har skrevet, at det vel ikke kan komme bag på nogen, at det bliver koldt om vinteren,

og at der er hjemløse i Danmark. Men hvorfor er det egentlig, at opgaven med at sørge for, at de får et varmt sted at sove, ikke er politikernes job?

April: Jeg ringede forgæves til Mikkel Warming og socialminister Karen Ellemann. Hun har arvet en regel fra den tidligere socialminister, Karen Jespersen, der forbyder herbergerne at åbne dørene for udenlandske hjemløse. Vi havde været i pressen og fortalt om de mange udenlandske hjemløse, der søgte hjælp hos os, og vi skraldgrinede, da vi hørte i radioen, at Karen Ellemann nu pludselig mandag morgen havde åbnet en pulje og sagde, at selvfølgelig var der ikke nogen, der skulle ligge og fryse, heller ikke udlændinge. Da vi gik ind og kiggede på puljen, fandt vi ud af, at den ikke kunne bruges til drift, men kun til etablering. Vi kunne altså ikke bruge det til en skid, men hvad, tænkte jeg, nu har vi da i det mindste fået ministeren på banen. Jeg var træt og udkørt, da jeg kom hjem, men tænkte: Det her skal vi have gjort noget ved politisk. Hvor fanden er politikerne henne?

 

tirsdag den 12. januar

April: Nu manglede vi Københavns socialborgmester, Mikkel Warming. Jeg havde ringet og

ringet til ham, men fik hele tiden at vide, at han var optaget, en masse varm luft og undskyldninger. Til sidst spurgte jeg så direkte: Er det, fordi han er en kujon? Skal der lig på bordet? Så fik jeg endelig en aftale. I morgen efter klokken 13.

Helene: Så har vi også fået oprettet en hjemmeside, www.sletogret.dk/akut. Jeg skriver en pressemeddelelse om mødet i morgen og lægger den ud på den nye hjemmeside og Facebook.

 

onsdag den 13. januar

Helene:Mikkel Warming vil overhovedet ikke snakke om de udenlandske hjemløse, da vi kommer ind på Rådhuset. Det er den der Karen Jespersenregel, der forhindrer ham i at hjælpe dem, forklarer han. Han siger også, at det er noget vås, når vi efterlyser et akutberedskab, det mener han allerede er etableret og præsenterer os for Torben Larsen, der kører et projekt i Samuelskirken på Nørrebro.

April:Vi blev ved med at presse på for at få ham til at acceptere, at det var nødvendigt med et beredskab. Ligesom vi har et isbryderberedskab, så må vi også have et kuldeberedskab for de

hjemløse, når vi rammer de her kuldegrader. Det fik vi ham ikke til at acceptere.

Helene: Da vi går, lover Warming, at han vil besøge herberget på Nørrebro på lørdag. Der er stadig ikke noget nyt fra ministeren.

 

torsdag den 14. januar

Helene: Vi skal finde ud af, hvad vi gør politisk. Vi er politisk uskolede og griber derfor fat i alle de kontakter, vi har. En af mine naboer, Bjarne, er sådan en spindoktor- agtig person for Helle Thorning- Schmidt, så ham får jeg en snak med. Vi skal forberede vores lobbyarbejde og finde ud af, hvad og hvordan man gør.

April: Det har været vigtigt at finde ud af, om den regel, der forbyder udenlandske hjemløse på herberger, er en lov, en forordning eller et cirkulære. Er det en lov, så er det et halvfemsmandaters-flertal på Christiansborg, vi skal gå efter. Altså koncentrere os om de ledende politikere og ikke lokalpolitikere.

Helene: Helsingør er på. Therese har været med på Facebook fra starten og har knoklet som en lille hest deroppe. Nu er hun klar til at åbne.

April: Da hun havde fundet huset, lavede Helsingør Dagblad en artikel om det. I artiklen kom lederen af den lokale Kirkens Korshær med nogle ret ubehagelige udtalelser om os og vores arbejde. Latterliggjorde det og sagde, at der ikke var behov for det. Det var et grimt ansigt, vi så, og for første gang oplevede vi, at der er kamp om de kroner, der er i spil til støtte. Det er et kassespil, det er jo blevet en industri for de her organisationer.

 

fredag den 15. januar

Helene: Det meste af dagen går med lobbyarbejde, men vi hører stadig ikke noget fra ministeren. Hun sidder nok lunt derhjemme.

April: Århus kom på plads i dag. Den anden dag skrev en gut på Facebook, at han havde kontakt til en eller anden forening, der gerne ville være med. Det viste sig, at det var en bokseklub, som havde nogle skønne lokaler i en kælder under en skole. Klubben var parat til at aflyse alle arrangementer indtil 31. januar. Der bliver åbnet i morgen. Havde det ikke været for Martin, en tidligere hjemløs, som nu er unge-mentor og foredragsholder, og Tage, der er advokat, var det ikke lykkedes. De skulle slås med brandinspektøren, men Tage var fænomenal og fik ordnet det praktiske og juridiske.

Helene: Så er den der igen. Kirkens Korshær i Århus mener som kollegaerne i Helsingør heller ikke, at der er brug for hjælp.

 

lørdag den 16. januar

Helene: Mikkel Warming og min private ven Anne Marie Helger kom ud på herberget på Nørrebro. Rie, som vi kalder hende, har været med fra starten og vil gerne møde Warming for at høre, hvad han har at sige. Det er anden gang, Rie er her. Den første weekend kørte hun rundt med brød og kager til herbergerne. Jeg hænger ud med de hjemløse og snakker med dem. Mikkel snakker jeg ikke så meget med, men han får en snak med Rie.

April: Torben Larsen fra Samuelskirken kom tidligt. Han var åben for at samarbejde. Mikkel Warming blev interviewet af TV2 News. Vi havde fortalt dem om mødet, så vi havde noget at holde Mikkel op på. Han snakkede egentlig ikke med de hjemløse, men mest med Torben og Rie. Jeg fik også en snak med ham. Han sagde: 'Det er for dårligt, men jeg kan ikke gøre noget, det er et cirkulære'. Jeg kunne ikke rigtig greje, om det er, fordi han ikke gider at gøre noget, eller om det simpelthen er, fordi han er bundet på hænder og fødder.

Helene: Da jeg kommer hjem, siger min lille datter, at hun synes, at det er for dårligt, at de hjemløse ikke snart får et sted at bo. Der er intet nyt fra ministeren, men vi må udnytte opmærksomheden fra medier og befolkning, så vi kan få politikerne med, mens vi har momentum.

 

søndag den 17. januar

April: Vi tog en slapper hjemme hos mig. Alle mine børn, hunde og katte og Helene og hendes børn. Forsøgte at koble fra og prøvede på at snakke om andet end herberger.

Helene: Er blevet syg - fabelagtig timing.

 

mandag den 18. januar

Helene: Så kom der endelig svar fra Karen Ellemann. En mail via hendes sekretær. Sekretæren skriver, at ministeren desværre ikke ønsker at mødes med os, men takker for den store indsats og opfordrer os til at fortsætte det gode arbejde. Det er rigtigt, at det er et godt stykke arbejde. Et allerhelvedes godt stykke arbejde, men det er vel egentlig ikke vores, det burde fandme være hendes. I løbet af dagen bliver hendes svar omtalt på alle avisers hjemmesider. April snakker med Özlem fra SF, der er kommet hjem fra sin rejse og straks sender en udtalelse ud via Ritzau. Vi har også talt med Line Barfod.

April: Anne Marie Geisler, den radikale socialordfører, ringede og spurgte, hvordan man melder sig som frivillig. Klokken 22 dukkede hun op ude på herberget på Nørrebro. Helene og jeg tog en snak med hende og fortalte om problemerne med det cirkulære om udlændinge. Hun lovede at kigge på det og tog så hele nattevagten.

 

tirsdag den 19. januar

Helene: Så er der hul igennem til Mette Frederiksen. Hun vil indkalde partiernes socialordførere til møde.

April:Talte med Anne Marie Geisler igen. Det er tydeligt, at vi har skabt politisk interesse I oppositionspartierne, men vi skal også have fat i de borgerlige med en social profil for at presse ministeren til at opgive cirkulæret. Det har hun rent faktisk magt til.

Helene: Nu er DF også sure på Karen Ellemann, fordi hun ikke vil mødes med os. Men de har jo selv været med til at skabe problemet med forbuddet om udlændinge på statsstøttede herberger og varmestuer. Man undres.

 

onsdag den 20. januar

Helene: Karen Ellemann vil stadig ikke snakke med os om de udenlandske hjemløse. Det er integrationsministerens problem, siger hun nu. Men de skal jo netop ikke integreres, de skal hjem, så det kan da aldrig blive integrationsministerens sag. Beklager, Karen, men den undskyldning duer heller ikke. På'en igen.

April:Det er jo rigtigt, at vi gerne vil tale med hende om hjemløse - også de udenlandske. Det er et socialt problem, og det er et cirkulære fra hendes ministerium, der har skabt flere problemer. Så det er altså hendes ansvar.

Helene: Det er en fuldstændig håbløs udmelding, hun kommer med. De skal jo ikke integreres - de skal hjælpes og hjælpes hjem, hvis det er det, man har besluttet. Men i den tid, de er her, skal der tages hånd om dem, og så er den egentlig ikke meget længere.

 Other Language Versions

SNS logo
  • Website Design